Kurer din kur

1. Din krop er et regnskab

Det er vigtigt at forstå at kroppen er et omvandrende regnskab, hvor der er en indkomst: mad og en udgift: energi til kroppen. Den energi kroppen skal bruge i løbet af en dag kan deles op i BMR (Basal Metabolic Rate), der sørger for alle kroppens basale funktioner fungerer, TEF (Thermic Effect of Feeding), den energi det koster at nedbryde og optage føde og sidst men ikke mindst energi til fysisk aktivitet.

Omkring 65-75% af alt den energi kroppen forbrænder i løbet af en dag kommer fra BMR og omkring 5-10% kommer fra TEF. Dette betyder altså at kun 15-30% af vores daglige energiforbrug kommer fra fysisk aktivitet. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at hovedparten af de cardiomaskiner der står i dit lokale fitnesscenter i virkeligheden ikke viser dig hvad du har forbrændt ekstra, men viser din samlede forbrænding fra BMR, TEF og den fysiske aktivitet du har lavet i den periode du har været i gang med maskinen.

Aftenens menu består af friskfanget regnbueørred og nye danske kartofler, begge dele med persille og forårsløg mm. Husk at man skal have fisk 2 gange om ugen for at sikre ens omega 3 indtag der bl.a. mindsker risikoen for hjertesygdomme, diabetes, kræft, mm. samt forbedrer funktionaliteten af kroppens led og hjerne. Det kan samtidig varmt anbefales at fange fisken selv, frisk luft har heller aldrig skadet helbredet! #friskfisk #2gangeomugen #sundhed #omega3 #sundkost #aftensmad #inspiration #madglad #fitnesskost #direktefranaturen #healthyfood #fitfamdk #fitfam #kenddinkost

Det vil altså sige at en del af de kalorier du kan se du har forbrændt på maskinen er kalorier du ville have forbrændt hvis du sad derhjemme i din sofa. Størstedelen af de forbrændte kalorier vil naturligvis stamme fra selve den fysiske aktivitet, men det er værd at være opmærksom på at ikke alle de anviste kalorier er nogle du har forbrændt “ekstra”. Du kan altså ikke gå ud og spise hele det antal kalorier du lige har forbrændt og forvente at dit samlede daglige kalorieregnskab går i nul.

Som tidligere nævnt skal kroppen forståes som et omvandrende regnskab. Vil du have dette regnskab til at gå i minus (mindre indkomst, større udgifter) og derved tabe dig, kan dette gøres på følgende to måder: mindske din indkomst eller øge dine udgifter. De fleste har den opfattelse at det er en nødvendighed med en stor mængde motion for at tabe sig, men virkeligheden er det langt nemmere og mindre tidskrævende for de fleste at skære ned på eller omlægge kosten. Derved ikke sagt at det er den sundeste måde da der følger mange gavnlige effekter med fysisk aktivitet og det derved bliver langt bedre for kroppen på sigt, men ser vi udelukkende på selve det at reducere vægten, så er det langt nemmere at arbejde med kosten fremfor træningen. Drikker du eksempelvis en halv liter cola kræver det ca. 20 min løb at forbrænde den. Det er altså mindre tidskrævende at sige nej til de lette alternativer, fremfor at skulle ud og træne dem væk. Til sammenligning kunne man for de samme kalorier have spist næsten 1,5 kg agurk, hvilket vil være mere end hvad de fleste vil kunne spise. Derudover vil fast kost også give en langt større mæthedsfølelse end flydende kost.  En god huskeregel er derfor at mindske indtaget af flydende kalorier.

2. En kalorie er ikke bare en kalorie

Visse former for fødevare kan være med til at mindske den daglige “indkomst”. Dette er typer af fødevare der har en større mættende effekt som primært skyldes en længere optagelseshastighed i kroppen. Det vigtigste element er her kostfibre. Det anbefales at man skal have ca. 25-35 gram kostfibre om dagen da disse både har en mættende effekt, stabiliserer blodsukkeret, fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Modsat kostfibre går sukkerholdige produkter direkte i blodbanen og optages derved hurtigt af kroppen, hvilket resulterer i hurtigere sult. Derudover kan sukker i større mængder være vanedannende og skabe en afhængighedeffekt der blot yderligere øger indtaget.

Visse undersøgelser peger på at man ved at spise proteinrig kost vil have nemmere ved at holde en kur og man generelt vil føle sig mere mæt. Så basalt set er kroppen altså et regnskab, men der er flere elementer man kan skrue på for at styre dette regnskab og dermed er det altså ikke helt ligegyldigt hvad man indtager. Herunder skal også nævnes de såkaldte “tomme kalorier”, det er de kalorier vi får fra forarbejdede fødevare der ikke indholder diverse vitaminer, mineraler, antioxidanter mm. som er sundt for vores krop. En kalorie er altså en kalorie uanset om den kommer fra en chokoladebar eller en agurk, forskellen ligger dog i hvad den specifikke fødevare ellers tilfører vores krop og om den er med til at os hurtig sulten igen.

3. Kur på kur

Modsat hvad man måske umiddelbart ville forvente har undersøgelser vist at der er en sammenhæng imellem hvor overvægtig en person er og hvor mange gange denne person har været på kur. Det vil altså sige at jo oftere du starter på en kur desto større er din risiko for at blive overvægtig eller endnu mere end du var inden du påbegyndte kuren. Dette hænger sammen med at en utrolig stor del af dem der går på kur taber sig under de regler der er opsat i kuren, men falder i et endnu dybere hul så snart kuren er ovre og reglerne ikke længere gælder. På denne måde bliver det at gå på kur en ond spiral hvor det fungere mens det står på, men bagefter bliver situationen blot endnu værre og en ny kur ofte påbegyndes igen.

4. Regler

Som nævnt ovenfor er et af de store problemer ved at gå på kur, de mange regler. Faktisk viser det sig at desto flere regler en kur indeholder, desto mindre er chancen for at man gennemfører. Så udover at regler kan skabe en stor følelse af afsavn i forhold til alt det man ikke må, så øger det også chancen for at man ikke kan gennemføre. Det er derfor vigtigt at forholde sig til hvilke regler der er realistiske og evt. introducere dem gradvist. På denne måde arbejder man sig i retning af en livsstilsforandring fremfor at det er en kur der skal hjælpe her og nu, hvilket også vil skabe langt bedre resultater.

Der er intet som mad lavet af friske råvarer! Kylling med hjemmelavet guacamole og økologisk spidskålsalat. Det må siges at være mad der er lige til at blive stærk på efter en hård træning #kost #kostvejledning #personligtræning #kenddinkost #kenddinkrop #muskelmad #fitness #nemtoglækkert #duerhvadduspiser #guacamole #træning #getripped #madglad #fitfam #fitfamdk

5. Mere skade end gavn

Det er vigtigt at værre opmærksom på at visse kurer faktisk kan gøre mere skade end gavn. Det er primært slankekure der udlader store mængder af fødevaregrupper man skal være opmærksom på. F.eks. har kroppen brug for at få fedt gennem kosten for at opretholde flere af kroppens essentielle funktioner. Alle kroppens celler har en cellemembran der primært er dannet af fedt og skal der bygges nye celler eller beskadiget repareres,  kræver det altså at kroppen har de nødvendige byggesten fra kosten. Det er vigtigt især at passe på hvis en kur fraskriver kulhydrater og man igennem en lang periode lever med meget begrænset indtag heraf. Besidder kroppen en undertrykket tendens til kulhydratintolerance, f.eks. glutenintolerance, kan denne blusse kraftigt op og muligvis gøre kroppen ude af stand til at gennemoptage indtaget af denne type fødevare og må herefter undgå disse resten af livet.

6. Nye vaner

Det at opbygge nye vaner for at forme en ny livsstil er ikke noget man gør på én uge. For at en vane kan blive fastgroet kræver det ofte markant længere tid. Det siges ofte at det tager 21 dage at vænne sig til en ny vane, men dette er langt fra sandt. Dette bygger på undersøgelser tilbage fra 60’erne der viste at det ca. tog 21 dage for folk der have mistet en arm eller et ben at vænne sig til det. Mere moderne undersøgelser der har set på vaner og hvor lang de tager om at blive en fast del af vores hverdag peger istedet på at det tager fra 18 dage og op til over et halvt år. I gennemsnit tager det 66 dage, altså 3 gange så lang tid at vænne sig til en ny vane, som det gør at vænne sig til at mangle en arm! I den lave ende finder man ting som at drikke nok vand i løbet af en dag og langt længere oppe omkring et halvt år finder man motion og her er der tale om simpel motion, som f.eks. at løbe 15 min om dagen. Det er altså mere komplekst end man umiddelbart skulle tro at opbygge nye vaner og derfor slår slankekure på få uger ofte fejl fordi de vil skabe et hav af nye vaner og ofte på ingen tid. De fleste kan slide sig igennem en kortere periode på kur fordi de kan se lyset for enden af tunnellen, men dette skaber ofte den effekt at kroppen falder endnu kraftigere tilbage i de gamle vaner. Det er derfor vigtigt at man arbejder i mindre skridt ad gangen og sørger for at skabe en følelse af succes fremfor tvang.

7. Livsstil

I sidste ende kan det hele koges ned til at der skal være tale om en livsstilsforandring og ikke en kur. Vejen dertil kan se meget forskellig ud fra person til person og det er vigtigt at finde ud af hvad der virker lige netop for dig. Nogle oplever stor glæde ved at se fremgang på vægten, andre ved at blive stærkere og nogle ved at føle mere overskud. Om vejen dertil går gennem mere træning, bedre kost eller noget helt andet kan være meget individuelt. Det er dog vigtigt at forstå at en simpel kur sjældent vil kunne hjælpe de fleste og at strenge regler vil kunne gøre mere skade end gavn. Så næste gang du overvejer at gå på kur, så overvej grundigt om det er et her og nu resultat du søger, eller om det i virkeligheden er en langvarrig livsstilsforandring.